|
Jeg
synger, som jeg trækker vejret. Vi trækker allesammen
vejret for at leve. Når jeg synger, lever jeg.
I hverdagen går jeg rundt med alle mulige tanker i mit hovede,
som det er umuligt for mig at sætte ord på.
Og så er det jeg begynder at synge.
Jo mere jeg “øver mig” på at leve, desto
bedre bliver jeg til at synge. Det er min personlighed, som er mit
instrument.
Jeg tror de fleste har et indtryk af mig som en glad og optimistisk
person. Jeg ved ikke... måske fordi det lissom forventes af
én, – hvilket jo er rimeligt nok: vi vil vel allesammen
hellere inspireres og ha’ det sjovt, når vi mødes...,
men faktum er, at jeg i virkeligheden er en rimelig trist og sart
og måske alt for følsom person.
Og det kommer til udtryk når jeg skriver sange, for i musikken
kan man kun være hundrede procent ærlig.
Musik handler grundlæggende om følelser, og om at turde
vise dem.
Så musiken er det sted hvor jeg tager beskyttelsesværnet
af – og åbner op. Åbner op for at udtrykke min
indre verden – i lyde, og billeder og forskellige atmosfærer.
Det hele ligger et eller andet sted bagved ordene, – det er
dér intensiteten er!
Og så gi’r man sig hen...nærmest blotter sine følelser.
Når jeg synger er det i en tilstand af total hengivelse. Og
på det tidspunkt er jeg utrolig sårbar.
Det bedste sted at være i verden... Det bedste sted for mig
er midt i en gruppe af tæt sammenspillede musikere. Det er
sådan et saligt øjeblik, når instrumenternes
lyde blander sig og man ligesom bare la’r sig svæve med.
Det er svært at forklare den følelse. Man er i en anden
verden, ikke længere del af hverdagens grå realiteter.
At dele musik med andre, er bare det smukkeste du kan opleve:
At nå ind til andre mennesker, at kommunikere. Blive klar
over hvor meget – egentlig – vi har brug for hinanden.
At få den fornemmelse, at vi rent faktisk kan gøre
verden til et bedre sted.
Når jeg synger, finder jeg den energikilde, som jeg har brug
for at komme videre i livet, som holder min damp oppe, og som på
en eller anden måde kommer til at stå som svaret på
mine ubesvarede spørgsmål.
Jeg har brugt meget tid på at tænke over den famøse
“mening med livet”.
Bortset fra at formere sig og videreføre slægten ...
ja... så er jeg nået frem til, at jeg ikke rigtig jeg
kan få øje på nogen. Så... i vores del
af verden hvor de basale behov er mere eller mindre tilfredstillet,
er jeg så kommet til den konklusion, at for MIG handler det
om to ting, især: Om at gøre noget for mine medmennesker
– gøre nogen glade, hvis jeg kan – og om at forsøge
at realisere mine drømme.
Når jeg synger kombinerer de to ting.
For hundrede år siden sagde en gammel indisk Sufi lærer
ved navn Hazrat Khan det på den her måde:
“Musik rører ved vores allerinderste væsen og
skaber på den måde nyt liv – et liv som tilfører
begejstring over selve det at være i live, opløfter
det til den perfektion, som hele menneskelivets fuldbyrdelse ligger
i.”
Pernilla – 2002
|
